Baby Lips - Er de omtalen værd?

MAC Haul

For noget tid siden bestilte jeg nogle få ting inde fra MAC og nu er de endelig kommet! Det er første gang at jeg bestilte noget derinde fra, og det var virkelig skønt da der stod en pakke da jeg kom hjem fra skole. Pakken var rigtig fin og tingene var pakket ind, og det var bare i det hele taget meget luksuriøst! Desværre er jeg lidt skuffet over deres leveringstid. Der står 3-4 hverdage inde på hjemmesiden, men der gik altså over en uge. Jeg havde også bestilt en Brush Cleanser derinde fra, men den var ikke med i pakken – det viste sig så at det var fordi den var udsolgt. Det er selfølgelig lidt træls, og hvis jeg vidste at der var så lang leveringstid havde jeg måske bare taget ned i butikken og købt det! Men jeg er ellers meget tilfreds med mit køb, og synes tingene er så gode. Men nu vil der komme nogle billeder og en lille anmeldelse af de to ting jeg har købt ❤

IMG_1220

IMG_1227Mac Studio Fix Powder Plus Foundation NW 13

Denne pudder er nok allerede en af mine yndlings ting fra MAC. Jeg har hørt så meget godt om den og den er ret populær, så jeg tænkte at den måtte være god – og det er den også! Grunden til jeg købte den er fordi at min hud er meget fedtet, og denne her pudder virker som en foundation men sætter sig som en pudder! Så man behøver ikke slutte af med pudder hvis man bruger den. Og her til sommeren gider jeg heller ikke have BB cream eller foundation på da det er alt for tungt, jeg vil bare gerne have noget som føles let, og det gør den. Så den er jo bare perfekt! Den har helt vildt god dækkeevne i forhold til at det er en pudder og ligger sig så flot på huden, og kager ikke det mindste. Jeg er ret sikker på at den her er en af de ting jeg bare vil blive ved med at købe ud i fremtiden, fordi den er så god. Så hvis du døjer med fedtet hud, og gerne vil have en foundation som ikke føles tung så synes jeg du skal give denne et forsøg! Plus en anden ting jeg godt kan lide ved MAC er at der er så mange farver, så jeg er næsten sikker på at de har en som passer til lige præcis din hudfarve.

 ★★★★★

 

IMG_1228MAC Prep And Prime Highlighter Pen Radiant Rose

Hvis der er nogle der ikke helt ved hvad dette er så er det en highlighter. Det vil sige at den kan lægges under øjnene, kindbenene, langs næsen osv. for at lysne ansigtet op. Og det er denne highlighter faktisk rigtig god til og den for ansigtet til at se mere glødende og friskt ud! Denne her i farven Radiant Rose vil jeg nok mest sige egner sig for dem der er lyse i huden, da den er i en meget lys lyserød farve. Men den passer perfekt til min hudfarve da jeg er rimelig lys! Den virker også super godt til at skjule mørke rander under øjnene, og lysner hele øjenområdet op så man ser mere vågen ud. Jeg kan virkelig også godt lide dens konsistens, fordi den er så let og er nem at blende ud. Nogle concealers eller highlightere kan godt have en tyk konsistens som bare ser kaget ud, men det er denne slet ikke! Alt i alt en rigtig fin highlighter som jeg klart kan anbefale.

★★★★☆

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby Lips - Er de omtalen værd?